Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

merece

  • noun [ masculine ]
Dictionary links
Grammar
merece, merce, es; m.
Marche (a plant), smallage; apium graveolens
Show examples
  • Merici

    apio,

    • Ep. Gl. 1 f, 4.
  • Merice,

    • Wrt. Voc. ii. 100, 46.
  • Merce,

    • 8, 44:i. 286, 5
    • :

    apium,

    • 30, 37: 66, 69.
  • Swínes mearce

    apiaster,

    • ii. 7, 7.
  • Merce

    merculiaris,

    • 59, 45:

    apiaster,

    • Ælfc. Gr. 8
    • ;
    • Som. 7, 16.
  • Merces sǽd,

    • Herb. 97, 1
    • ;
    • Lchdm. i. 210, 8.
  • Grénes merces leáf,

    • L. M. 1, 39
    • ;
    • Lchdm. ii. 98, 23.
  • Genim merce nioðoweardne,

    • 1, 61
    • ;
    • Lchdm. ii. 134, 3.
  • Merece (meric, Lind.)

    mentam,

    • Lk. Skt. Rush. 11, 42.
Etymology
[
Dan. mærke smallage, water-parsley.
]
Similar entries
v. stán-, wudu-merece (-merce).
Full form

Word-wheel

  • merece, n.