Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

réce-leás

  • adjective
Dictionary links
Grammar
réce-leás, adj.
Careless, reckless
Show examples
  • Réccileás

    prefaricator,

      Wrt. Voc. ii. 118, 8.
  • Ymb ða gýmene his écre hǽlo hé wæs tó sǽne and tó réceleás

    erga curam perpetuae suae salvationis nihil omnino studii & industriae gerens,

      Bd. 3,13; S. 538, 19.
  • Tó hwam wurde ðú swá réceleás ðæra gyfena ðe ic ðé geaf? Wulfst. 258, 13 note. Hié ne wéndon ðætt ǽfre menn sceolden swǽ réceleáse (récce-,

      Cott. MSS.) weorðan, Past. pref. ; Swt. 5, 23.
  • Ðú wéndest ðæt steórleáse men and réceleáse wǽron gesǽlige

    nequam homines alque nefarios felices arbitraris,

      Bt. 5, 3; Fox 14, 1.
  • Se démþ stíðne dóm ðám réceleásum æt ðam æfterran tócyme,

      Homl. Th. i. 320, 18.
  • Gif hé hwíltídum ðám réceleásum stýrþ, ðonne sceal his steór beón mid lufe gemetegod, ii. 532, 12.
Etymology
[ȝiff þatt he wære reckelæs to ringenn hise belles, Orm. 932. Ðe unwreste herde (iners pastor) synegeþ on gemeleste alse he þat is recheles, O. E. Homl. ii. 39, 19. Alle beoð untohene and rechelese hinen, bute ȝef he ham rihte, i. 245, 27. O. H. Ger. ruahha-lós negligens : Ger. ruch-los.]
Linked entries
v.  récce-leás.
Full form

Word-wheel

  • réce-leás, adj.