Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mæstan

  • verb [ weak ]
Dictionary links
Grammar
mæstan, p. mæste; pp. mæsted, mæst
Wright's OE grammar
§56; §530;
To fatten
Show examples
  • Maestun

    saginabant.

    • Wrt. Voc. ii. 119, 61: Ep. Gl. 24b, 27.
  • Ic wylle ðæt man mæste mínum wífe twá hund swína,

    • Chart. Th. 596, 21.
  • Is mæst

    saginatur, nutritur,

    • Hpt. Gl. 489, 43.
  • Weorþaþ mæsted

    pinguescent,

    • Ps. Th. 64, 13.
Etymology
[
Prompt. Parv. Mastyn̄ beestys sagino, impinguo; mast-hog, mastid swyne maialis
:
O. H. Ger. mastian to feed; ge-mestet. ge-mast fattened, v. Grff. ii. 882
:
Ger. müsten.
]
Similar entries
v. á-, ge-mæstan.
Full form

Word-wheel

  • mæstan, v.