Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sárian

  • verb [ weak ]
  • adjective
Dictionary links
Grammar
sárian, p. ode.
Wright's OE grammar
§536;
to feel pain for, feel sorry for
Show examples
  • Heó is má tó sárianne

    magis dolendum,

      Bd. 1, 27; S. 496, 40.
to be sore (v. sár; adj. ),
of physical pain
Show examples
  • Hé (the disease) wundaþ and sió wund sáraþ

    the wound gets painful,

      Past. 11; Swt. 71, 20.
  • Ða liran ðara lendena sáriaþ,

      Lchdm. ii. 216, 24.
of mental pain,
to grieve, be sad
Show examples
  • Ic sárige on mínum wítum

    I grow sad in my punishments,

      Nar. 43, 7.
  • Wé sáriaþ ealle, forðon þe wé seóþ ðínne líchaman beón cwylmed,

      42, 2.
  • Ðín fæder and ic sárigende (

    dolentes

    ) ðé sóhton,
      Lk. Skt. 2, 48.
  • Sáriendne (sáriende,

      MS. T.) fréfrian, R. Ben. 17, 3.
Etymology
[O. Sax. gi-sérid afflicted: O. Frs. sérd: O. H. Ger. séren, sérón vulnerare, dolere.]
Full form

Word-wheel

  • sárian, v.; adj.